Forskningsseminar om Sundhedsfællesskaber

Forskningsseminar om Sundhedsfællesskaber: Vil de kunne levere tvær-sektoriell koordinering og styring i den danske sundhedstrekant? 

Præsentationer:

Jes Søgaard

Kjeld Møller Pedersen

Sidsel Vinge

Roger Buch (video: www.rogerbuch.dk/regioner_2019_odense.pptx)

Janne Seemann

 

12:30 – 13:00

Velkomst – garderobe, sandwiches, networking

13:00 – 14:30

Indledning v/ Jes Søgaard inkl. skotske erfaringer (ca 20 min til hver)

 

Kjeld Møller Pedersen (SDU): Fra sundhedsklynger til sundhedsfællesskaber.

 

Sidsel Vinge (VIVE): Sammenhæng og Sundhedsfællesskaber.

 

Roger Buch (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole): Nye sundhedsfælles­skaber – exit regioner: Er det også exit demokrati?

 

Janne Seemann (Aalborg Universitet): Sundhedsfællesskaber på tværs af professioner, organisationer ogsektorer - implikationer for ledelse.

14:30 – 14:45

Hente kaffe/kage til bordene, m.v.

14:45 – 15.15

Diskussion ved borde (oplægsholderne går omkring)

15:15 – 16:00

Paneldiskussion, ordstyrer: Jan Mainz (AAU)

16:00

Tak for i dag

 

BAGGRUND

”Danske patienter skal ikke være kastebolde i den danske sundhedstrekant”. Sådan lyder en af regeringens begrundelser for en sundhedsreform og et af de vigtige værktøjer er Sundhedsfællesskaber.

Grundidéen er at danne et Sundhedsfællesskab omkring hvert akutsygehus i Danmark. Sundhedsfællesskabet styres af et udvalg med repræsentation fra akutsygehusets optagekommuner ved borgmestre og sundhedsudvalgsformænd, udvalgte praktiserende læger, akutsygehusets direktion og vistnok også faglig repræsentation fra områdets psykiatriske sygehus. Udvalget skal sekretariatsbetjenes af akutsygehuset. Udvalgets formand skal udpeges af sundhedsminister eller vælges lokalt. Ikke alle ting er fastlagte.

Sundhedsfællesskabet skal koordinere og måske samstyre de forskellige sundhedstilbud fra kommune, praksisser og sygehuset og sikre overholdelse af de forskellige lovkrav og standarder, der skal komme og meget gerne også fungere som udviklingsdynamo. Altså det vores statsminister kalder sikring af den nedre barre og løft af den øvre barre, som underforstået er morgendagens nedre barre.

Sundhedsfællesskabet er det decentrale og demokratiske element i et sundhedsudspil, som på andre punkter trækker centralt og, synes nogle, mindre demokrati.

Sundhedsfællesskabet er tydeligt nok inspireret af de forslag, som tre danske sundhedseksperter (Frede Olesen, Kjeld Møller Pedersen og Leif Vestergaard Petersen) kom med i 2018 i et par kronikker. Der er også hentet inspiration i de skotske Joint Integrated Boards.

Hvordan vil det komme til at fungere? Hvad er de positive forventninger? Hvad er de utilsigtede risici og faldgruber? Kan vi sige noget om det ud fra aktuelle erfaringer med lignende konstruktioner i en sundhedssektor eller andre sektorer – i Danmark eller udland? Hvilken forskningsbaseret viden har vi om koordination og styring via denne form for samarbejde? Kan vi komme med konstruktive forslag - for Sundhedsfællesskaberne er indtil videre mest en idé og en ramme, som den fortsatte reform proces skal lægge indhold og struktur ind i. 

Vi starter med fem hurtige indlæg af ca 15 minutters varighed + 5-7 min Q&A. Efter de fem indlæg er der en pause, hvor mødedeltagerne henter kaffe til deres borde m.v. og så er der diskussion ved bordene cirka en halv time. Herefter er der debat med de fire/fem oplægsholdere i panelet. Der serveres sandwiches og forfriskninger inden seminaret og kaffe, kage og forfriskninger i pausen.

Deltagergebyr: 300 kr. 

Tilmeld dig her

Klik her for at se det fulde program. 

Klik her for at se deltagerlisten. 

Tidspunkt

tor 04 apr 19
12:30 - 16:00

Hvor

Radisson Blu Hotel, Odense


https://www.fpks.dk/kalender/arrangement?id=ceb884f9-1621-44a1-94bb-9a94458d509e
12 DECEMBER 2024