Seminar om patientsikkerhed og kvalitet i forbindelse med patientovergange
Den 2. marts 2011 belv der afholdt seminar om patient sikkerhed og kvalitet i forbindelse med patientovergange, Herlev Hospital - Lille Auditorium.
Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet (www.fpks.dk) inviterer hermed til Seminar om patientovergange.
Der har i de seneste år været øget fokus på patientsikkerhed i forbindelse med patientovergange. Patientovergange er situationer hvor ansvaret for en patients behandling eller pleje overdrages helt eller delvist fra én sundhedsperson til en anden. Ved en patientovergang er der risiko for, at information om patientens tilstand kan gå tabt eller blive overset. Konsekvensen kan være, at tilsyn og behandling forsinkes i en sådan grad, at patienten lider skade eller i værste tilfælde dør.
I international sammenhæng har den øgede opmærksomhed på overgange givet sig udtryk i, at World Health Organization (WHO) har udnævnt patientovergange som en af deres ”High 5”- indsatsområder inden for patientsikkerhed. Samtidigt har ledende engelske, amerikanske og australske patientsikkerhedsorganisationer identificeret patientovergange som en af de mest kritiske aktiviteter for patientsikkerhed.
Du hente det korte program her
og det lange program med abstracts her.
Liste over navne på deltagere findes her (liste opdateret 2/3-2011).
Seminaret er arrangeret af Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet i samarbejde med Dansk Institut for Medicinsk Simulation og DTU Management Sundhedsgruppe.
Programkomité:
Helle Rexby, OUH Region Syd
Doris Østergaard, Dansk Inst. Med. Simulation
Marlene Dyrløv Madsen, Dansk Inst. Med. Simulation
Helle Max Martin, DSI
Peter Qvist, Center for Kvalitet
Anne Munk Kristiansen, Region Nordjylland
Inge Ulriksen, Hillerød Sygehus
Henriette Honoré, Horsens Sygehus
Benedicte Schou, Udviklingsafdelingen, Herlev Hospital
Henning Boje Andersen, DTU